5 watt guitar RørCombo.

Det startede, da jeg fandt nogle gamle rør og en udgangstransformator i en skuffe på værkstedet.
I kælderen havde jeg i nogen tid spillet lidt gennem en gammel stereorør forstærkere fremstillet af forstærkerdelen fra en B&O "Belcanto" båndoptager omkring 1960-62.
forstærker blev købt for et par år siden på et loppemarked.
Det gav mig, selv med noget brum, en smag af, hvor rent rør-forstærkning af guitarer kunne lyde.
Jeg begyndte at lede efter bygningvejledning til små guitarrørforstærkere, og jeg fandt hurtigt ud af, at der var mange, der arbejder med rørforstærker fremstilling over hele verden.
Den første, der dukkede op, var en Marshall 18 watt udstyret med en EZ81 to EL84 og tre ECC83 rør.
Jeg har samlet alle dele og komponenter til den forstærker, men syntes, det var lidt for kompliceret til et første forsøg.
I de tidlige halvtredserne op til de første tresserne lavede forskellige fabrikker en lille 5 watt forstærker med en EZ81 og EL84 og ECC83 rør.
Diagrammet til den så ud til at være let forstærker at starte med.

Fender lavede denne lille forstærker med en 10" højttaler og udviklede den gennem årene med både tremolo, rumklang og 3-vejs tone kontrol.

Efter lidt søgning på nettet fandt jeg dette diagram fra "Kalamazoo", og det så ud som et let startprojekt.
Jeg havde ikke røret EL84 og ECC83 på det tidspunkt, men der var nogle EL82 og ECC82, så jeg ville prøve at bruge dem i stedet for det beskrevne.
Jeg havde en transformer med en 6,3 volt vikling og en 300 volt vikling, så jeg kunne ikke bruge EZ81 ensretter-røret, men havde i stedet en ensretterdiode.
Så jeg begyndte at bukke, bore og save et chassis af en 1,5 mm aluminiumsplade til rørsokler, transformer og stik.

Aluminiumspladen blev foldet i en lukket U-profil.
Huller og firkanter blev boret, savet, filet i mål, så de matchede de amerikanske tommemål.

Så var jeg klar til at begynde monteringen af rørsokler, transformatorer, stik og potentiometre.
Frontpladen er lavet af en tynd klar plade af PVC, og teksten er skrevet med tegne programmet AutoCad og derefter spejlvendt og konverteret til negativt og trykt på en gennemsigtig selvklæbende film fra Avery.
Efter påklæbning af teksten på PVC-pladen er pladen malet hvid på bagsiden, så bogstaverne vises hvide.

Netstikket er fra strømforsyningen i en gammel ekstern CD-brænder, så der kan bruges et 3-ledet kabel, med mulighed for at lave jordforbindelse.

Komponenterne blev loddet direkte på rørsoklerne for at have en kort afstand elektriske forbindelser som muligt, ledningerne til filamentspændingen blev omhyggeligt snoet og placeret tæt på chassiset. Strømmen var tilsluttet, og der var liv "men støjen"; Støj og brum, så det var en fornøjelse, men der var et hul igennem!

Det første, der viste sig at være forkert, var spændingen på rørene. De var for høje, jeg målte næsten 200 volt på forforstærkerøret, hvor det i diagrammet stod 105 volt og cirka 300 volt på udgangsrøret, hvor der skulle være 250 volt.
Efter nogle eksperimenter lykkedes det mig at ramme 250 ved udgangsrøret ved at indsætte en 15 ohm modstand i det elektriske kredsløb lige før den første elektrolyt kondensator, men spændingen var stadig for høj ved forforstærkningsrøret, omkring 165 volt.
Derefter opdagede jeg, at modstand nr. 11 ved en fejltagelse var en 2 watt 100 ohm modstand og i henhold til diagrammet skulle det være 100 kOhm ½ watt, det hjalp, derefter faldt alle spænding på plads og forstærker spillede rigtig godt, stadig med 60'erne kendt som 50 hertz brumme.
Jeg har prøvet alle de bedste råd, glødespændingen blev løftet fra chassiset, afskærmede signalledere blev jordet, men det hjalp ikke. Jeg tænkte bare, at det skulle være sådan, hvis jeg ikke ensrettede glødespændingen.
Jeg havde faktisk fundet en ensretter og fundet et websted, hvor en forstærker-bygger ville eliminere brummen på den måde.
Så faldt jeg over et projekt, hvor en far skulle bygge en 5 watt forstærker til sin søn, han beskrev dette lille tricks for at fjerne brummen.

2 100 ohm 1 watt modstande fra transformatorens 6,3 volt terminaler direkte til jord. Det fjernede al brummen og støj fra forstærkeren, som nu spiller helt støjfri selv ved fuld volumen.
Jeg har prøvet både EL82 og EL84 i udgangsforstærker trinnet og ECC82 og ECC83 i forforstærkere. EL84 + ECC83 spiller højere, men er også skarpere end lyden fra EL82 + ECC82 og 5 watt forstærker spiller højt nok til hjemmebrug.

Det spiller dejligt varmt, blødt og helt op til 8 volumen, så bryder det lidt op. Den spiller gennem en 12 "Jensen-højttaler, og det er en meget fin forstærker.

Det er meget nostalgisk at sidde i mørke og se på de små rør, der lyser i mørket.
Jeg er ikke den stor guitarist, men jeg har det sjovt med det, og kunne jeg finde nogen at spille med, Jeg kunne måske endda lære lidt. Jeg har optaget lidt forskellige lydklip med min Strat.
"Official American Fender'57 Reissue Stratocaster (Custom Shop)".

Lydklip 1 er optaget med lydstyrken på 5 og tonen på 5. startende med hals-pickuppen gennem 5 positioner, der slutter med bro-pickuppen.

Lydklip 2 er optaget med lydstyrken på 8 og tonen på 5 og guitaren i positioner Mid og bridge pickup.

Nu til kabinettet.

Kabinettet er lavet af 19 mm krydsfinerplade, der er foldet og limet sammen i hjørnerne.
Hjørnesamlingerne er forstærket med limede og skruede skrå lister.

Forstærker-chassiset er monteret i kabinettet på en skruet og limet tværgående plade med en pålimet liste ved hjælp af to 5 mm maskinskruer.
Frontpladen til højttaleren er limet og skruet fast i monterede lister, som også er limet og skruet fast på kabinettets sider.

Der er også lister monteret i kabinettet til montering af dækpladen over forstærkerchassis og beskyttelsespladen til højttaleren.

Endelig er kabinettet sprøjtet sort for at undgå, at lyset skinner igennem træfronten.

Frontpladen er dækket med et stykke stof fra en gammel SEAS lofthøjttaler.

Kabinettet er beklædt med et stykke "Denim" (normalt brugt til jeans). Stoffeter limet på kabinettet og trukket rundt om kanterne.

Stoffet limes, trækkes rundt om udskæringen til forstærkeren og fæstnes med klammer.

Bærehåndtag, gummifødder, højttaler og forstærker er installeret.

Bagplade og ledninger er installeret, og forstærkeren er færdig.

De sidste billeder af den færdige forstærker afbildet med en TeleCaster-guitar for at give et indtryk af størrelse.
Det har været en spændende proces, og jeg synes, det er et ret godt produkt er færdigt, når det samtidig lyder virkelig godt, kan det være næppe bedre.